Fordi en fest ikke kan gøres om
At få lov til at være vært for dig og dine gæster på din store dag er en tillidserklæring, som vi tager meget alvorligt. For en fest kan ikke gøres om.
Når du vælger at holde din fest på Strand Kroen Vemmingbund, tager vi en snak om dine ønsker og forventninger til dagen. Vi har en særlig selskabskoordinator, som sikrer, at vi kan give dig lige netop den dag, du har drømt om.
Afhængigt af hvor mange gæster, du har inviteret, har Strand Kroen tre charmerende lokaler at vælge imellem.
Restauranten ligger perfekt med panoramaudsigt over Vemmingbund. Der er plads til cirka 30 gæster.
”Den gamle lade” er næsten nyrenoveret og kan huse cirka 50 gæster.
Har du inviteret rigtig mange gæster, er den store sal et godt valg. Her er der plads til 120 spisende gæster.

